MI-fundamentet

Alle børn er motiverede – en læres samtale med Søren 4.klasse

Ingen børn er umotiverede – alle er motiverede for noget.
– Samtaler mellem en lærer og Søren i 4.klasse

MI-fundamentet

Den professionelles nødvendige fundament i motivationsarbejdet

Samtaler foregår hver dag. I en travl hverdag er en samtale måske blot en enkelt eller få sætninger, såkaldte hverdagsytringer. Af og til bliver mennesker følelsesmæssigt påvirket i en samtale af den måde, samtalepartneren, udtrykker sig på, og det kan medføre en uhensigtsmæssig adfærd, herunder ordvalg. Herunder en situation fra praksis.
(Motivational Interviewing, i daglig tale MI, på dansk kaldet Den Motiverende Samtale eller Motivationssamtalen*)

Case
Søren i 4. Klasse kommer næsten konsekvent for sent til timerne. Når han træder ind i klassen sker det støjende, så han får alles opmærksomhed. Han er vant til at blive irettesat af de forskellige lærere. En lærer har på en anden skole modtaget supervision og positiv feedback i brugen af MI delelementer i forskellige situationer fra egen praksis og vælger at prøve det på Søren næste gang i forbindelse med hans sene og forstyrrende ankomst. Læreren tænker, at Søren måske dækker over, at han generelt keder sig, måske har han lidt vanskeligheder med det boglige, måske er han bare generelt usikker eller noget helt andet. Men egentlig er den konkrete årsag underordnet. Det positive er, at han kommer. Læreren ved, at det er nødvendigt, at hun er i klassen, når eleverne kommer, ellers er strategien inkongruent, og det betyder mistillid.

Dialogen med MI-kommentarer
L=lærer S=Søren
L (går Søren i møde, så snart han træder ind ad døren): Velkommen Søren. Vi har virkelig brug for dig til det vi skal lave i dag. Vi skal fortælle hinanden om det, vi interesserer os for.. Måske du vil starte, Søren, inden du sætter dig..

L undlader at påtale noget negativt, da S’s adfærd for ham har en positiv hensigt. I stedet er L positiv, inden han bliver støjende. Tager lederskabet. Forsøger at inddrage med bekræftelser og invitation til samarbejde, hvor tonelejet går NED til slut, men går tilsyneladende for hurtigt frem, for initiativet bliver afvist af S.

S : nej jeg vil ej
L: helt i orden, Søren. Er det ok med dig, at jeg sætter mig på denne side af dig, eller skal jeg sætte mig på den anden side af dig, mens Sofie starter med at fortælle fra sin plads.

L anerkender Sørens ret til at sige fra, for hun ønsker at etablere en positiv relation. Derfor understøtter L Sørens autonomi ved at spørge om lov til at sætte sig ved siden af ham. Griber derefter igen til lederskab, flytter fokus og giver S to valgmuligheder, hvor tonelejet går NED til slut.

S (peger, siger intet og rykker stolen så langt væk som muligt. Han er stille.)

Dagen efter sker præcis det samme, selv om temaet er et andet. De følgende dage igen det samme, bortset fra, at Søren på et tidspunkt ikke flytter sig. Efter en god uges tid, kommer Søren til tiden.

L (er i klassen, går hen til Søren, får øjenkontakt med ham): Hej Søren, Velkommen .. dejligt at se dig.. Selv om du måske lige nu har meget andet at tænke på, så kommer du til tiden. Tak for det, Søren..

Igen er L bevidst om at møde S positivt og anerkendende. L er bevidst om, at S’s negative adfærd har en for ham positiv hensigt, som han måske, måske ikke, senere vil dele med L, når han føler sig mødt uden krav, blot med accept. Omsat til praksis, så spørger L om lov, anerkender at han møder til tiden med et toneleje, der går NED til slut. Sidste sætning signalerer ydmyghed og respekt med et toneleje, der også går NED til slut.

I ovenstående case er læreren sig meget bevidst om kommunikativt at have opmærksomhed på Sørens positive hensigt med sin negative adfærd og respektere den med bekræftelser, en vigtig del af det, der i MI kaldes MI-spirit, og som er hele fundamentet, måden, vi er på sammen med andre mennesker. Noget af det mest vanskelige og alligevel vigtigste i MI er at undertrykke en naturlig trang til at ordne, docere, informere uden tilladelse, irettesætte mm – det vi i MI kalder “ordnerefleksen”. Læreren ved generelt, at for at skabe tillid og et positivt engagement hos Søren, så skal hun få ham til at føle sig forstået og respekteret. Da læreren er usikker på årsagen til Sørens forstyrrende adfærd, vælger hun derfor bevidst lidt ’floffy’, ukonkrete hypoteser (“Selv om du måske lige nu har meget andet at tænke på”) som i de fleste tilfælde giver den anden lyst til at fortælle om dét, der fylder, “for her er én, der forstår mig”. Denne kommunikationsstil kaldes i MI for empatisk lytning, FORDI der ingen spørgsmål er. FORDI den kommunikationsstil ikke kræver et svar. Bare én konfrontation kan ødelægge tilliden. Så læreren ved, at hun med sin faglighed, kombineret med nogle bevidste kommunikative valg, foretager en slags investering, der kommer alle til gode.

Hverdagsytringer og Motivational Interviewing (MI)
– Den ultra korte intervention

Kendskabet til MI er i hastig fremmarch, nu også i Danmark. Flere bøger og artikler om emnet findes nu på dansk. Egentlig er forståelsen af MI enkel, og samtidig er den krævende at få til at fungere i praksis. De mange års forskning og udvikling af MI dokumenterer også en god effekt i korte samtaler.

* Miller WR, Rollnick S. Den Motiverende Samtale – støtte til forandring. 2014
* Farbring CÅ, Rollnick S. Den Motiverende Samtale i praksis. 2016