Den gode rådgivningssamtale 1

Jeg har lovet at skrive nogle blogindlæg om ’Den gode Rådgivningssamtale’ her hen over sommeren. Jeg har naturligvis nogle forslag baseret på egne erfaringer og suppleret med evidensbaseret viden, som jeg dog vil vente med at præsentere.
Jeg har den overbevisning, at vi professionelle er nødt til at starte processen hos os selv, vel vidende, at dét, der er godt for mig, ikke nødvendigvis er godt for andre. Imidlertid er egen bevidsthed om egne erfaringer, egne holdninger, egne færdigheder et nødvendigt fundament til at bygge videre på. Der er jo dybest set ingen grund til at træne noget, du kan i forvejen. Samtidig kan din øgede bevidsthed støtte dig i at blive klogere på, hvilke evidensbaserede delelementer, du måske skal overveje at supplere med, måske træne lidt mere.

Den gode rådgivningssamtale?

Gode hensigter alene virker sjældent i rådgivning

I årenes løb har jeg selv mange gange spurgt både mig selv og andre fagpersoner om, hvad en god rådgivningssamtale er. Og jeg har, måske ligesom du, hørt mange forklaringer, som f.eks.: ”empatisk, sætte sig i den andens sted, få den anden til at føle sig set og hørt, osv.” Alt sammen udmærkede hensigter, som f.eks. signalerer, at ”Alle kan samtale og alle professionelle ved jo, at gode relationer er nødvendige. Det er vi gode til, vi kan lide at gøre en forskel for andre mennesker, ellers havde vi måske valgt et andet erhverv. Og samtale gør vi jo hver eneste dag… ”

De faglige uddannelser har kommunikation på skemaet. Men det synes som om, at praktiske øvelser i denne disciplin er nedprioriteret, da langt de fleste af de fagpersoner, jeg igennem årene har undervist, er yderst tilbageholdende, ofte endda afvisende i forhold til at optage og høre sig selv samtale som led i at øge egen bevidsthed om egne kommunikative færdigheder. Og den disposition svigter både borgere og fagpersoner. Borgere klager, og fagpersoner bliver stressramte, når deres gode hensigter bliver afvist.

Så, hvad og hvordan er mon den gode rådgivningssamtale? Det bedste sted at starte dén overvejelse er at stille sig selv nogle spørgsmål og gerne skrive svarene ned:
1. hvor og hvornår har jeg selv oplevet en god rådgivningssamtale?
a. Hvis det er vanskeligt at svare på, så kan du alternativt spørge dig selv: hvor og hvornår har jeg oplevet en dårlig, måske endda ubehagelig rådgivningssamtale?
b. Hvis det også kan være vanskeligt at svare på, så kan du spørge dig selv, hvornår og fra hvem har jeg hørt om en god eller dårlig rådgivningssamtale?

2. Hvad var det, der gjorde det til en god rådgivningssamtale?
a. Alternativt: hvad kunne jeg have ønsket mig anderledes, så rådgivningssamtalen havde føltes bedre?

Skriv gerne så detaljeret og konkret som muligt. Meget gerne i form af dialoger med konkrete udsagn: han/hun sagde….. – jeg sagde……

Mine personlige svar på disse spørgsmål kommer måske i næste afsnit …