Motivation

– situationer fra praksis

Hun er slet ikke motiveret for noget som helst..” 

Et udsagn, jeg igennem et langt liv har hørt både mig selv og andre sige rigtig mange gange. Det kan få flere følger:

En case-story fra virkeligheden blev til Resignation hos den professionelle – Afmagt hos borgeren:  En medarbejder i hjemmeplejen sagde engang om en kvinde, der var faldet i hjemmet på et kokostæppe: “Vi skal sørge for, hun træner for at klare sig selv. Og vi må ikke løfte. Hun må selv komme op igen. Hun er alligevel ikke motiveret for noget som helst…” Historien var, at kvinden fra det bedre sociale lag i samfundet havde drukket rigeligt efter mandens død. Havde fået rollator og tilsyn fra hjemmeplejen samt nødkald, som var blevet brugt mange gange. Man havde forsøgt mange gange at få hende til at stoppe med at drikke. Kvinden var så faldet, havde brækket lårbenet, var blevet opereret, havde ikke drukket i 2 uger under indlæggelsen og var fortsat alkoholfri. Det glemte hjemmeplejen at give videre. Medarbejderen tog for givet, at det nye fald også var i forbindelse med påvirkning af alkohol. Kvinden fik skrabemærker på arme og ben men kom op at stå, mens medarbejderen så på.

Samme case med forslag til dialog, hvor medarbejderen kender til og har øvet stilen i motivationssamtalen og dens grundlæggende færdigheder:

Medarb:“Fortæl lidt om, hvad der er sket fru X?”  (åbent spørgsmål)

Fru X“Jeg troede lige, jeg kunne gå det lille stykke uden rollator. Men her ligger jeg – og jeg har ikke engang drukket..” – 

Medarb“Du havde håbet, at operation og ingen alkohol kunne få dig sikkert det lille stykke. Og nu er du måske usikker på, om dit ben igen har taget skade…” 

(kompleks refleksion / spejling, der foregriber noget, fru X   efterfølgende kunne have sagt. I motivationstalen taler vi om, at det er et eksempel på at vise empati / en faglig og kommunikativ forståelse for den andens situation).

Fru X: ”Ja uha.. Jeg blev så forskrækket, at jeg kaldte..” – 

Medarb: “Du har brug for, at jeg lige støtter og guider dig, måske bare er her, mens du selv kommer op igen, som du har lært. “

(Igen en refleksion / spejling, der anerkender fru X’s kompetencer) –

Fru X”Ja tak, det ville være meget betryggende, for jeg kan jo nok mærke, at det ikke er brækket, for det gjorde altså så ondt. Det er godt, du er her. Jeg vil jo gerne klare mig selv…” 

(En god relation er etableret. Det er en forudsætning for samarbejde. Refleksionerne signalerer empati. Og             indholdet i refleksionerne er bevidst møntet på at reducere bekymringen samt opmuntre og støtte fru X til selvhjælp / rehabilitering).