Motivationssamtalen, den motiverende samtale, Motivational Interviewing,

i daglig tale blot forbogstaverne for det engelske begreb,
MI..  Ja, kært barn har mange navne.

Kendskabet til og brugen af motivationssamtalen, eller blot elementer derfra, er støt stigende blandt offentligt ansatte i Danmark. I mange år har vi fokuseret på kropssproget som vigtig for den gode relation til borgeren. Motivationssamtalen er en professionel, identificerbar kommunikationsstil med fokus på borgerens egen indre motivation for forandring. Empatisk lytning, evnen til at understøtte borgerens tro og håb på egne evner, accept, samarbejde og medfølelse er værdigrundlaget. Dette praktiseres i form af ord, sprog og vendinger.

Dette betyder, at næsten alle kan lære sig MI, uanset faglige forudsætninger. Faktisk viser det sig, at implementering af MI kan medføre en kulturændring i en personalegruppe. Til gavn for såvel personale som borgere og pårørende.

Omfattende litteraturliste om motivationssamtalen findes bl.a. her for interesserede.

Korttidsintervention, brief intervention

Benyttes primært i forbindelse med uhensigtsmæssigt brug af rusmidler. Det omfatter ofte et screeningsværktøj, et spørgeskema og efterfølgende MI-feedback på oplysningerne.

Motivationssamtalen i international sammenhæng

MI-den internationale hjemmeside   indeholder bl.a. en lille videosekvens om, hvad MI er.

MINT-Nordic (Motivational Interviewing Network of Trainers) er en underafdeling af den internationale  forening af undervisere / trænere. Den nordiske MI-hjemmeside er under opbygning. Den er primært på svensk, men vi arbejder på at få indlæg på dansk også. Der findes en liste med danske MI-trænere.  Skrivelsen “Innehåll ock omfattning i MI kurser” er oversat til dansk.

Marianne Peter er medlem af bestyrelsen i MINT-Nordic siden 2013.