’Pleaser-adfærd’ – og en konstruktiv måde at møde den på.

Modstand

Hvad stiller professionelle op, når de møder ‘pleaser-adfærd’

”Han er svær at hjælpe, for jeg har hele tiden fornemmelsen af, at han forsøger at please”, sagt af en rusmiddelbehandler i en supervision. Behandleren kunne lige så godt have sagt: ”Han er svær at hjælpe, for jeg har hele tiden fornemmelsen af, at han siger og gør det, han tror, jeg gerne vil have.”
Begrebet pleaser-adfærd er velkendt blandt professionelle omsorgspersoner. Det være sig i f.eks. jobcentre, syge-dagpengeafsnit, børne-unge-afsnit, hjemmepleje, rehabiliteringsafsnit, psykiatri og rusmiddelbehandling. Og, som det bliver sagt: ”Han er svær at hjælpe”, så kan det betyde en dårligere behandling af patienten / klienten / borgeren (B), som så ikke får den støtte, han har behov for og ret til i det danske samfund. Det er en urimelig situation for alle parter.

Her følger et forslag på en konstruktiv måde at håndtere en sådan situation på:
A.
Overvej, hvad hensigten med B’s adfærd mon kan være:
1. Forsøge at bevare en form for kontrol, grundet en uvant situation, hvor rammer og konsekvenser er utydelige.
2. Sløre følelsen af skyld og skam
3. Ubevidst ambivalens (vil-vil ikke / kan-kan ikke / skal-skal ikke).
4. Omsorgspersonen er kommet til at overtale, give gode råd, der ikke er bedt om. Det medfører modstand, for menneskers urinstinkt er, at vi vil have en oplevelse af, at vi bestemmer selv, uanset situationens karakter.
5. Omsorgspersonen stiller så mange spørgsmål, at pleaser-adfærden bliver et forsøg på at bremse talestrømmen.
6. At undgå irettesættelser.
7. At undgå for megen information og gode råd.
8. At opnå anerkendelse / belønning.

Der kan sikkert findes flere eksempler. Fællesnævneren for dem alle er, at B bare forsøger at passe på sig selv, bevare en form for positiv selvforståelse. Ganske forudsigelig og normal menneskelig reaktion. Denne viden er essentiel i et professionelt menneskesyn og et nødvendigt grundlag for en konstruktiv håndtering af en subjektiv synsning, kaldet pleaser-adfærd.

B.
Anerkend for dig selv adfærden som en nødvendig forsvarsmekanisme for B på noget, du er repræsentant for, som f.eks. vilkår for dit arbejde.
C.
Se indad og spørg dig selv, hvad du kan gøre anderledes i forsøget på at undgå, at B får behov for at udvise pleaser-adfærd. Ofte kan nogle minutter med at forberede et møde være tilstrækkeligt.
D.
Hver gang du får fornemmelsen af pleaser-adfærd, så start fra A igen.
E.
Overvej, om du kunne sige noget i retning af: ”Jeg kan være lidt usikker på, hvad du egentlig mener… Det er som om, jeg er kommet til at sige eller gøre noget, du ikke bryder dig så meget om…. Det virker som om, du gerne vil have mig til at tie stille eller gerne vil ud herfra.. Hvad tænker du mon om det her….” (sænk tonelejet til slut for at undgå at det virker som et egentlig spørgsmål, men mere som opfordring til en anden snak, et andet fokus)
F.
Lav dig meget gerne nogle egne ”genbrugs-sætninger”, som i indhold tager højde for punkterne A-E. Anerkendelser og empati i praksis skal være dine nøglebegreber.

, ,

Kommentarer er lukket.