Sårbare unge – Dialog med Ida i 2. g

MI-træner siden 2004

Marianne Peter, MIcenter og MI Center Fyn. Rutineret udøver af Motivational Interviewing, MI, siden 2004

Ida (I) går i 2.g på gymnasiet. Er opfordret til at tale med studievejlederen (S), fordi Ida på det seneste er kommet en del bagud med afleveringer. Har desuden haft mere fravær i samme periode. Lærerne omtaler Ida som umotiveret og én, der skaber uro, mener, det kan skyldes fritidsarbejde og vist nok problemer med en kæreste. Studievejlederen er trænet i at benytte redskaber fra Motivational Interviewing, i daglig tale MI, på dansk motivationssamtalen eller den motiverende samtale(*1).

1.
S: Tak, fordi du kommer Ida…. Mon du ved, hvorfor jeg har inviteret dig til denne uforpligtende snak, som vi slutter, når DU vil det …
S lader tonelejet gå NED til slut. Understøtter Ida’s autonomi med sit valg af ord (”tak … når DU vil”) og toneleje. Sætter bevidst grundled før udsagnsled for at undgå, at sætningen lyder som et spørgsmål. Ved, at netop denne strategi kan medvirke til at øge chancen for lydhørhed og samarbejde.

I (ser ned i gulvet og trækker bare på skuldrene)
S’s strategi synes at virke, idet der IKKE er modstand eller forsvar at spore hos I.
2.
S: En del af dig ville måske gerne være lidt ligeglad. Samtidig er du kommet, så måske en anden del af dig ønsker, at noget blev lidt anderledes……..
S modstår lysten til at udspørge. Vælger i stedet at stole på sin intuition og afprøver forsigtigt en hypotese, der spejler I’s mulige ambivalens. Er bevidst om at slutte med det, der peger frem mod en evt. forandring, og lader tonelejet gå NED til slut. Læg mærke til brugen af ’måske og lidt’, der signalerer ydmyghed, at S godt ved, at det er en tolkning, der måske er forkert. Brugen af de små forsigtige fyldord reducerer risikoen for at skabe konfrontation og dermed øge risikoen for mistillid og modstand. S ved, at første skridt i en sådan samtale er for (næsten) alt i verden at arbejde på at skabe engagement i egen situation hos I, opmuntre I til at fortælle.

I (ser op og siger indigneret): Jeg ved godt, jeg mangler afleveringer. Jeg ved godt, jeg har haft mere fravær. Men lærerne har så travlt med at brokke sig og holde taler om at være motiveret, for ellers kan vi lige så godt stoppe.. Som om jeg ikke ved, det er mig, de hentyder til…
Strategien lykkes. I får luft for sine frustrationer. Får desuden sagt det, som forskningen også har fundet(*2), nemlig at lærere på ungdomsuddannelserne er tilbøjelige til at stigmatisere de unge som umotiverede, mens de studerende har en ganske anden opfattelse.
3.
Og det er uretfærdigt og måske medvirkende til, at din situation er blevet, som den er….
S er bevidst om, at det er vigtigt at bekræfte I’s oplevelser – for at bevare engagement og tillid. Samtidig ved S, at det er vigtigt at holde fokus. Tonelejet NED til slut.

I: Ja, de kender mig jo ikke… De interesserer sig kun for at holde foredrag, vise hvor meget, de kan…
Strategien virker
4.
S: Du kender dig selv bedst. Og der er måske sket en hel del i dit liv den senere tid, som formentlig gør, at du har knap så meget tid til skolen, som du ellers ville ønske, du havde …
S understøtter I’s autonomi ved at bekræfte, at I er ekspert i eget liv. S glider af på I’s angreb på lærerne. Holder i stedet fokus på I og prøver forsigtigt en hypotese i ukonkrete vendinger. Læg mærke til brugen af ’måske, en hel del, formentlig, knap så – ord, der signalerer forsigtighed for dels at reducere risikoen for modstand, dels at bekræfte og vise forståelse UDEN at stille spørgsmål. Slutter bevidst med en hypotese om, hvad I måske ønsker (kaldes forandringstale og peger fremad mod en evt. forandring). Lader tonelejet gå NED til slut.

I (er nu faldet til ro, føler sig formentlig set, hørt og forstået): Mine forældre skal skilles. De har skændtes meget, så jeg har taget min lillebror med på ture næsten hver dag. Han er så bange og ked af det. Vi ved ikke, om vi skal bo sammen mere ….
5.
S: Så du har rent faktisk gjort, hvad du kunne og mere til. Du har taget et ansvar for din bror, som reelt ikke er dit, men burde ligge hos de voksne. Du har måttet prioritere dine opgaver. Du er mødt i skole i den udstrækning, du kunne, måske bare for at følge lidt med, fordi du gerne vil fortsætte i skolen. Lige nu er det lidt vanskeligt for dig at få det hele til at fungere tilfredsstillende. Og du kunne måske have brug for lidt voksenstøtte til at lave en midlertidig plan for dit skoleforløb, så der måske kan blive ro på dén del….
S præsenterer en opsummering, der hele vejen bekræfter Ida og slutter med et forsigtigt forslag til en plan for forandring, hvor tonelejet går NED til slut. S’s bevidste strategier har på 5 udsagn haft den tilstræbte hensigt: at få Ida til at samarbejde om en evt. forandring uden modstand på relativ kort tid. S ved, at denne form for bevidst kommunikation er trættende, og bare ét lille fejlgreb kan “sende dem begge tilbage til start”.

1. opbygge engagement hos Ida (undgår trangen til at ordne, være ekspert, docere). Udviser absolut accept af I som ekspert på eget liv ved bl.a. at understøtte I’s autonomi og bekræfte I i hendes forståelser.
2. holde fokus hos I (undgår fristelsen til at stille spørgsmål for at analysere årsager. Stoler på, at strategien får Ida til at fortælle det, hun finder nødvendigt)
3. fremkalder forandringstale (ønsket om at fortsætte i skolen i udsagn 4)
4. lægger op til en drøftelse af en mulig plan for forandring i udsagn 5.
Disse 4 trin kaldes i Motivational Interviewing for de fire forandringsprocesser, som kun lykkes, dersom vi respekterer MI-spirit i vores måde at samtale på = kommunikation med bevidst brug af en evidensbaseret stil – et professionelt håndværk til gavn for alle implicerede. En metode, der reducerer frustrationer, forebygger konflikter, øger livskvalitet og endda sparer tid.

*1 Miller WR, Rollnick S. Den motiverende samtale – støtte til forandring. 2014
*2 Nielsen, M. L., Murning, S., & Katznelson, N. (2017). Uddannelse der motiverer: Forsøg på forandring på ungdomsuddannelserne. (1 udg.) Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Ungdomsforskning.